OM OS
Her kan du lære os bedre at kende
På Tandklinikken-Mariager arbejder vi altid tæt sammen, så vi udnytter vores kompetencer bedst muligt; de unge med deres nyere teoretiske viden og vi andre med mange års praktisk erfaring.
Som patient hos os vil du ofte komme i kontakt med flere behandlere, da vi udnytter vores forskellige specialer på tværs for at tilbyde dig den helt rigtige behandling.
Tandlæge Pia Strabo
Pia er klinikejer og den, som koordinerer og udfører ungdoms- og almindelig tandpleje. Desuden tager Pia sig omsorgsfuldt af patienter med tandlægeskræk. Pia arbejder også med aftagelige proteser og paradentosebehandlinger.
Tandlæge Søren Strabo
Søren har en langvarig erfaring med de store rekonstruktioner såsom porcelænskroner, broer og implantater. Søren har også en speciel interesse i knagende kæbeled og bidfunktioner. Hos Søren kan du få genopbygget dit smil og din tyggefunktion, og han viser dig ved hjælp af computeren, hvordan dit smil kan ændres.
Tandlæge Nikoline Lauritzen
Nikoline er vores nye tandlæge og er her fast 2 dage om ugen: mandag og tirsdag. Derudover er hun i den kommunale tandpleje i Gug 2 dage ugentligt og har dermed også stor viden om børnetandpleje. Nikoline kan du desuden møde i tandlægevagten i Aalborg, hvor hun hjælper folk over deres weekend-tandpiner, når vi andre holder fri.
Tandlæge Norbert Szabady
I løbet af efteråret 2024 vil du også møde Norbert, der er flyttet hertil fra Budapest, Ungarn med sin familie. Norbert har haft egen klinik i 20 år og er nu ved at blive indført i den danske tandplejemodel og ikke mindst lære vores svære sprog. Norbert har erfaring i alle behandlingstyper som Søren, hvis funktion Norbert skal overtage. Norbert overtager i løbet af 2025 ejerskabet af tandklinikken Mariager.
Tandplejer Bonnie Laumann
Bonnie Laumann har været på klinikken i 5 år og er egentlig startet som børnepatient hos vores forgænger Villy Mose. Bonnie er således lokalt kendt og også med erfaring fra landbrug og som selvstændig.
Tandplejer Hjørdis Sønderup
Således er vores to tandplejere en forstærkning til vores patienter med paradentose, så behandlingen her på klinikken bliver optimeret til alles fordel. På den måde udnytter vi vores tandlægekompetencer bedre, ved at vores tandplejere overtager en del af de regelmæssige undersøgelser, så vi fortsat kan hjælpe flest mulige af vore patienter i fremtiden også.
Vi tilstræber fortsat så få behandlere som muligt og skift for dig, men ferie, sygdom og alles vagtplaner gør det nogle gange fysisk umuligt. Og så taler vi udover dansk også engelsk, tyrkisk og ungarsk.
Mød hele vores personale
Uden personale ingen klinik. Og derfor værdsætter vi alle vores medarbejdere højt. Klik på knappen og læs meget mere om hele personalet.
Vores samarbejdspartnere
Hvis vi har brug for det, kan vi henvise dig til en dygtig kæbekirurg hos tandklinikken, Harald Randers. Se mere på Harald Tandlægerne, Helenestræde i Randers.
Skal du have lavet en tandregulering, har vi et godt samarbejde med en meget kompetent specialtandlæge i Århus, Morten Godtfredsen Laursen. Læs mere på specialtandlaeger.dk